Presse & Materiale

Pressemeddelelser

Nyt stort bogværk om Poul Henningsen’s møbler og musikinstrumenter

31. Marts 2020

Den verdenskendte danske multi-kunstner og designer, Poul Henningsen, designede mange møbler, klaverer og flygler. For første gang nogensinde er det nu dokumenteret med et stort værk på 336 sider, der i tekst og smukke billeder gennemgår de mange spændende designs og kunststykker.

Bogen har fået overskriften ”PH Furniture & Pianos – The Revival of Poul Henningsen Design Classics”.

PH begyndte med at designe træ- og stålrørsmøbler for mere end hundrede år siden, nemlig tilbage i 1919 og fortsatte frem til midten af 1950’erne. Samtidig designede han en række ikoniske og futuristiske flygler og klaverer i 1930’erne.

PH fik aldrig iværksat en egentlig produktion af møblerne, fordi de unikke kunststykker var så vanskelige at fremstille med datidens produktionsteknologi. Der findes derfor ingen eller kun få af de gamle PH møbler, men en enkelt udgave af både den verdenskendte PH Slangetaburet og af PH Slangestolen såvel som et PH Flygel er i dag udstillet på den permanente udstilling på Designmuseum Danmark.

I dag er et større antal af PH’s møbler samt klaverer og flygler vakt til live ved kombination af moderne produktionsteknologier og de bedste håndværkstraditioner på fabrikker i Danmark, Letland, Tyskland og Schweiz. PH Spejlet fra 1939, som lampeproducenten Louis Poulsen tidligere har produceret, er også sat i produktion i Danmark af PH Furniture.

Som en markering heraf har firmaet bag de nye produktioner valgt at udgive en bog. Bogen indeholder en meget omfattende samling af billeder af de nye PH produkter sammen med en lang række fortællinger om PH’s mange kunststykker og den nye tilblivelse.

Stifter og direktør i selskabet, Søren V. Svendsen udtaler: ”Poul Henningsen er meget andet end de ikoniske PH Lamper, og for første gang bliver det nu dokumenteret med et samlet værk om de mange møbler og musikinstrumenter, som PH designede over flere årtier. Samtidig fortæller vi om den rejse, som vi har været på for at bringe PH’s unikke designs og kunststykker ind i det 21. århundrede”.

Bogen kan erhverves hos PH Furniture og PH Pianos i forretningen på Bredgade i København eller online.

Mere info på: www.phfurniture.com www.phpianos.com

Bestyrelsesformand                             Founder / CEO

Flemming Lindeløv                               Søren V. Svendsen

+45 4090 3327                                     +45 2749 5329

 

PH Mirror

Prisliste

English (Download)

Dansk (Download)

 

Lookbook 2020

Lookbook 2020 (Download)

 

PH Book

This website uses cookies to ensure you get the best experience on our website. Learn more

Pre-loader